Genèveskolan i sig fungerar som en språkträning. Ställ inte orimliga förväntningar på språkförståelse i början av kursen. En pinfärsk undersökning utförd av Nordiska språkrådet granskar den skandinaviska språkgruppen och ser på hur svenskar, danskar, norrmän och svensktalande i Finland förstår varandras språk. Norrmännen förstår ca 60 % av grannarnas språk, danskarna och svenskarna stannar på 40 %. Norrmännen är alltså de bästa att förstå vad man talar i Norden. Norska anses av svenskar och danskar som lättast att förstå. Svenskan är lättare än danskan för norrmän. Bakgrunden till att norrmän har det lättast, säger forskarna bero på att det finns mera dialekter i Norge, man är alltså van att förstå människor som talar annorlunda och att många ord i norskan är lik de danska, medan uttalet oftare påminner om svenskan. Invandrare i ett nordiskt land har betydligt svårare att förstå grannspråken. Inom Genévekurskollektivet är det ibland frustrerande, när deltagarna skall sammanstråla och försöka tala skandinaviska. Då man inte förstår varandra går man över till att använda engelska. Det är helt naturligt att reagera med ”uppgivenhet”, men det är mödan värt att försöka komma ihåg att den här formen av språkumgänge kräver lång erfarenhet och att syftet här är att man skaffar sig den erfarenheten. Tålmodighet är en dygd i internationella sammanhang. Om du efter fyra veckor har lärt dig att kommunicera bättre på skandinaviska har du bidragit till en betydligt bättre kommunikation och även förståelse för det nordiska samarbetet. Språkproblem finns inom alla internationella instanser - även inom ILO. Hur övervinna språkbarriärerna? - Några tips på vägen Tala inte för fort Försök övervinna känslan av att ett långsammare taltempo är onaturligt. Var inte rädd att göra pauser mellan olika fraser i talet. Försök också att inte tala i för långa meningar. Då blir det lättare för lyssnaren att följa med. Artikulera ordentligt En tydlig och mer skriftspråksnära artikulation gör det lättare för lyssnaren att känna igen orden. Namn måste uttalas med extra omsorg - de är inte igenkännliga på samma sätt som vanliga ord Undvik snabbt uttalade utfyllnadsfraser. Avstå från en mängd ”jag menar liksom att”, ”om man säger så alltså”, ”hvis jeg må sige det sådan”, ”hvis jeg kan si det på den måten”. Medan lyssnaren försöker fundera ut vad det var han hörde går han miste om det viktiga i resten av meningen Var uppmärksam på orden Somliga ord i ens eget språk saknas kanske i de andra språken. I många fall kan det emellertid i ens eget språk finnas en mindre vanlig synonym med direkt motsvarighet i grannspråken. Danskar och norrmän kan till exempel säga bara istället för kun, svenskar kan säga bara istället för endast och så vidare. Andra ord finns i de olika språken men med olika betydelse. Försök undvika förkortningar. Om de är nödvändiga, läs ut dem, förklara dem och skriv om möjligt upp dem. Räkneorden vållar ofta problem Använd räknesätt tyve-en,tyve-to, tjueen osv. Inte en-og-tyve,to-og-tyve osv. Danskar bör använda femti, sexti och inte halvtreds, tres. Svensktalande bör undvika uttryckssättet två och femtio. På norska och danska kan det uppfattas som 52. Ta om och förklara Om man märker att ens lyssnare har svårt att följa med, är det ofta lämpligt att upprepa det man har sagt med andra formuleringar, försök hitta synonymer till nyckelordet.
Försök att övervinna känslan av att det är onaturligt att tala mer skandinaviskt Det är viktigare att motparten förstår än att man själv känner sig okonstlad. Lyssna framåt Viktiga ord som man inte har förstått kan man fråga om eller anteckna, men man bör inte stanna upp och fundera på dem. Då är det lätt att man går miste om hela sammanhanget. Tappar du tråden ge inte upp utan fortsätt att lyssna. Erkänn och säg ifrån om du inte förstår Därigenom kan du bli ett moraliskt stöd för andra. Det visar sig ofta vara fler som inte har begripit. Det räcker med att man lär sig förstå. Man behöver inte lära sig tala ett annat språk.
KOMMUNIKATION/SPROG I NORDISK SAMARBEJDE Skandinavisk er et endnu ikke eksisterende sprog, men kan dog alligevel indebære, at finnerne og svenskerne taler svensk, nordmændene taler norsk, danskerne og grønlænderne dansk og islændingene et af disse sprog. Kurset i sig selv fungere som et sprogkursus. Prøv at lade være med at have urimelige forventninger om sprogforståelsen i starten af kurset. Indenfor kurset opleves det somme tider frustrerende, når deltagerne både skal samarbejde og forsøge at tale skandinavisk. Man forstår ikke hinanden og i stedet går man over til at tale engelsk. Det er en helt naturligt at reagere opgivende, men prøv at tænke på, at denne form for sprogbrug kræver stor erfaring og formålet er, at I skaffer jer den erfaring her. Tålmodighed er en dyd i international sammenhæng. Hvis du efter fire uger har lært at kommunikerer bedre på skandinavisk, har du bidraget til en betydelig bedre kommunikation. Sprogproblemer findes indenfor alle internationale instanser selv indefor ILO. For at kunne deltage på kurset er det ikke noget krav om engelskkundskaber. Men du bør være opmærksom på, at under kursusforløbet kommer en del af skolens forelæsninger til at foregå på engelsk, dansk, norsk eller svensk. Ved de engelske forlæsninger kan der forekomme tolkning, men det bliver i så fald oversat til et af de skandinaviske sprog (dog ikke finsk eller islandsk). De officielle ILO-sprog under arbejdskonferencen er arabisk, engelsk, fransk, tysk, spansk, russisk og kinesisk. I alle konferencelokaler hører der en øresnegl til hver stol, hvilket giver dig mulighed for at vælge, hvilket sprog du vil lytte til under møderne. Der er svært at følge med i internationale arbejdskonferencer, og få kontakt med delegater fra ikke-nordiske lande, hvis man ikke kan tale nogen af konferencens officielle sprog. HVORDAN OVERVINDER VI SPROGBARRIERENE? NOGLE TIP MED PÅ VEJEN Tal ikke for hurtigt Prøv at overvinde følelsen af, at langsommere taletempo er unaturligt. Vær ikke bange for at holde pauser mellem forskellige sætninger af talen. Prøv også at undlade at bruge for lange sætninger. Så bliver det lettere for lytteren at følge med. Artikuler ordentligt En tydelig og mere skriftsprogsnær artikulation gør det lettere for lytteren at genkende ordene. Navne skal udtales ekstra omhyggeligt, de er ikke genkendelige, som almindelige ord. Undgå hurtigt udtalte fyldeord Undgå sætninger som “hvis jeg må sige det sådan” (“jag menar liksom att”, “om man säger så alltså”, “hvis jeg kan si det på den måten”). Mens lytteren forsøger at finde ud af, hvad det var han hørte, går han glip af det vigtige i resten af meningen. Vær opmærksom på ordene Nogle ord i ens eget sprog findes ganske enkelt ikke i de andre sprog. I mange tilfælde findes der imidlertid i ens eget sprog et mindre almindeligt synonym, der svarer direkte til nabosproget. Danskere og nordmænd kan f.eks. sige “bare” i stedet for “kun”, svenskere kan sige “bare” i stedet for “endast” osv. Andre ord findes på de forskellige sprog, men med forskellige betydninger. Prøv at undgå forkortelser. Hvis de er nødvendige, skal de forklares og evt. skrives op. Tal volder ofte problemer Brug regnemetoden “tyve-en, tyve-to, tjueen” osv. Ikke “en-og-tyve, to-og-tyve osv.” Danskere bør anvende “femti, sexti” og ikke “halvtreds, tres”. Svensktalende bør undgå udtryksmåden “två och femtio”. På norsk og dansk kan det opfattes som 52. Gentag og forklar Hvis man kan mærke, at ens lyttere har svært ved at følge med, er det ofte godt at gentage det, man har sagt med en anden formulering, prøv at finde synonymer til nøgleordet. Prøv at overvinde følelsen af, at det er unaturligt at tale mere skandinavisk Det er vigtigere at modparten forstår, end at man selv føler sig naturlig. Lyt fremad Vigtige ord, som man ikke har forstået, kan man spørge om eller skrive ned, men man bør ikke stoppe op og tænke på dem. Ellers kan man let gå glip af hele sammenhængen. Taber du tråden, skal du ikke give op, men fortsætte med at lytte. Indrøm og sig fra, hvis du ikke forstår Derved kan du blive en moralsk støtte for andre. Det viser sig ofte, at der er flere, der ikke har forstået. Det er nok, at man lærer at forstå. Man behøver ikke lære at tale de andre sprog
Älä puhu liian nopeasti Yritä voittaa tunne siitä, että hitaampi puhenopeus olisi luonnotonta. Älä pelkää pitää taukoja lauseiden välillä puhuessasi. Yritä välttää liian pitkiä lauseita. Silloin kuulijan on helpompi seurata mukana. Puhu (artikuloi) selkeästi Selkeä ja lähempänä kirjakieltä oleva puhetapa helpottaa kuulijaa sanojen tunnistamisessa. Nimet on lausuttava erityisen huolellisesti - niitä ei pysty tunnistamaan samalla tavalla kuin muita sanoja. Vältä nopeasti lausuttuja täytelauseita (tarkoitettu lähinnä ruotsia/tanskaa puhuville) Pyri eroon ilmaisuista kuten ”jag menar liksom att”, ”om man säger så alltså”, ”hvis jeg må sige det sådan”, ”hvis jeg kan si det på den måten”. Sillä välin kun kuulija yrittää päästä perille siitä, mitä hän kuuli, häneltä menee ohi tärkeä asia lauseen lopussa. Ole huolellinen sanojen suhteen Jotkut sanat ihmisen omassa kielessä puuttuvat ehkä muista kielistä. Monissa tapauksissa omassa kielessäsi voi kuitenkin olla vähemmän tavallinen synonyymi (samaa tarkoittava sana), joka vastaa suoraan sanaa naapurikielessä. Tanskalaiset ja norjalaiset voivat esimerkiksi sanoa "bara" -sanan "kun"–sanan sijaan, ruotsalaiset voivat sanoa "bara"-sanan "endast"-sanan tilalla jne. Jotkut sanat ovat olemassa toisissa kielissä, mutta merkitsevät eri asiaa. Yritä välttää lyhenteitä. Jos ne ovat välttämättömiä, lue ne ääneen, selitä ne ja kirjoita ne näkyviin, jos mahdollista. Lukusanat aiheuttavat usein ongelmia Käytä laskutapaa "tyve-en, tyve-to, tjueen" jne., ei "en-og-tyve, to-og-tyve" osv. Tanskalaisten pitää käyttää lukusanoja "femti, sexti" eikä "halvtreds, tres". Ruotsia puhuvien pitää välttää ilmaisutapaa "två och femtio". Norjassa ja tanskassa se voidaan käsittää luvuksi 52. Toista ja selitä Jos huomaat, että kuulijan on vaikea seurata puhettasi, on usein sopivaa toistaa sanottu toisella tavalla ilmaistuna, yrittää keksiä synonyymejä avainsanoille. Yritä päästä eroon tunteesta, että enemmän skandinaaviskan puhuminen olisi luonnotonta On tärkeämpää, että vastapuoli ymmärtää kuin että tunnet itsesi luontevaksi.
Kuuntele eteenpäin Tärkeitä sanoja, joita et ole ymmärtänyt voit kysyä uudelleen tai kirjoittaa muistiin, mutta sinun ei pidä pysähtyä miettimään niitä. Silloin menee helposti ohi koko asia. Jos sinulta "hukkuu punainen lanka", älä luovuta, vaan jatka kuuntelua. Tunnusta ja myönnä, ettet ole ymmärtänyt Sillä tavoin voit toimia toisille moraalisena tukena. Usein osoittautuu, että monet muutkaan eivät ymmärtäneet. Riittää, että opit ymmärtämään. Sinun ei tarvitse oppia puhumaan toista kieltä.
|
